Hvorfor fejrer vi …

Kristi Himmelfart

Kristi himmelfarts dag fejres 40 dage efter påske og ti dage før pinse. Den falder altså altid på en torsdag, tidligst 30. april og senest 3. juni. Kirken fejrer ved Kristi himmelfart, at Jesus 40 dage efter sin opstandelse steg til himmels.

Kristi himmelfart markerer afslutningen på Jesus liv på jorden. I trosbekendelsen lyder det: "Opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd."

Kirken fejrer altså ikke kun, at Guds søn kom til verden, men også at han forlod den igen. Det lyder måske som en mærkelig begivenhed at fejre. Men Gud måtte forlade verden som menneske, for at han kunne vende tilbage som Helligånd i pinsen.

Himmelfarten markerer afslutningen på historien om Jesus liv på jorden, og sætter samtidig begyndelsen på en ny: Helligånden, som kommer i pinsen og forener de Kristus-troende i kirken.
Længe før kirken begyndte at fejre Jesus fødsel, har den fejret hans himmelfart. Det er ikke kun glædeligt, at Jesus kom til jorden, men også at han forlod den igen. For med afslutningen på Jesus´ liv på jorden, kan historien om fællesskabet af troende, kirkens historie begynde.

 

Accepter cookies fra dette website

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Jeg accepterer ikke cookies Jeg accepterer kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies